Project Description

Kählers værksteder

Projektnavn

Kählersbakken

Lokation

Kählersbakken 5, Næstved

År

2014-2016
Status

Færdigbygget

Areal

1247 m2

Fra keramisk ruinhob til transformeret hovedkvarter for Kähler 

Kählers keramiske produktion i Næstved har virket i byen i næsten 200 år, særligt omkring det fabriksanlæg, som Dansk Ejendoms Management satte sig for at omdanne til hovedkvarter for det moderne Kähler i 2014.

Dele af fabrikken var tæt på ruin tilstand med oversvømmede fløje og nedbrudte mure og tagkonstruktioner. Dansk Ejendoms Management har fokuseret på at modernisere fabrikken nænsomt. Bygningskomplekset er i dag moderniseret og indbydende, samtidig med at den fortæller Kählers historie på stedet, og som virksomhed. Med fint tilpassede tiltag er der skabt behagelige faciliteter for bygningens nye anvendelse, som både indeholder butik, udstilling og kontorfaciliteter.

Store keramikere har gennem tiden arbejdet for Kähler, bl.a. Karl Hansen Reistrup, Thorvald Bindesbøll og L.A. Ring. Værker fra århundredes keramisk produktion er bevaret i fabrikkens mure. Originale friser og udsmykninger i keramik pryder facaderne. Inde i bygningen fortsætter historiefortællingen, eksempelvis er ovne, friser og udsmykninger bevaret.

Opmærksomhed og udmærkelse

I 2016 åbnede fabrikken efter renovering. Hendes Kongelige Højhed prinsesse Marie stod for indvielsen.

I 2018 modtog Dansk Ejendoms Management Næstved Kommunes bevaringspris for arbejdet med fabrikkerne. I dommernes begrundelse lød det bl.a.:

Med sit stærke præg af originalitet er bygningen og projektet eksemplarisk for erhvervsmæssig anvendelse af bevaringsværdier.